Børneloven i fokus

Mor, hvorfor må jeg ikke se far?

Børnene er kommet i fokus i retten: Loven om forældreansvar trådte i kraft i slutningen af 2007. Loven er lavet for at styrke forbindelsen mellem børn og deres fædre.  Men man kan mene, at den nye børnelov ikke er til fuld fordel for børnene. En mor kan stadig finde huller i børneloven og få ekskluderet den biologiske far fra barnets liv, hvis hun ønsker det.

Hvis en mand havde sex med en kvinde i den periode, hvor kvinden blev gravid, har han inden for seks måneder efter barnets fødsel ret til at få en DNA-test, ved mindre kvinden enten var gift på det tidspunkt eller skriver en anden mand op som far til barnet, og denne mand accepterer det. Altså, kan en kvinde med en ny kæreste skrive den nye kæreste op som barnets far og dermed ekskludere den biologiske far fra barnets liv, hvis han ikke kan bevise, at han var sammen med kvinden i undfangelsesøjeblikket. Loven er lavet for at skabe trygge omgivelser omkring barnet, men er det til barnets bedste ikke at kende sin biologiske far?

Læs Børneloven her

Hvem er jeg?

Huller i Børneloven forhindrer nogle biologiske fædre i at se deres børn. Modelfoto

Huller i Børneloven forhindrer nogle biologiske fædre i at se deres børn. Modelfoto

”Det, der adskiller mennesker fra dyr er, at vi tænker både på fortid, nutid og fremtid. Vi spejler os i vores omgivelser og bruger vores erfaringer til at træffe bedre beslutninger,” forklarer psykolog og børnesagkyndig Birgit Bruun. Hun mener også, at det er derfor, at man næsten altid vil se, at børn vil prøve at opsøge forældre, der enten er holdt skjult, eller man af andre grunde ikke ved, hvem er.

”Det er instinktivt: Vi har brug for at vide, hvem vi er, og hvor vi kommer fra”.

Birgit Bruun forklarer, at der kan være mange forskellige grunde til, at moren ikke har skrevet den biologiske far på fødselsattesten: Hun er i et andet parforhold, hun ønsker at opdrage barnet som alenemor, eller at hun er blevet uønsket gravid med en mand, der ikke egner sig som far til barnet.

 

Treårsreglen

Hvis den biologiske far først efter tre år vil registreres som barnets far – måske fordi han først dér har fået det at vide – er der for sent for ham. Man har altså tre år fra barnets fødselsdato til at anmode om en farskabssag. Derefter kan sagen kun genoptages, hvis den registrerede far eller moren beder om en faderskabstest.

”Man er nødt til at sætte en grænse et sted, og det er dér, Justitsministeriet har valgt at sætte grænsen, fordi lovgivningen ser på, hvad der er til barnets bedste og ikke, hvad der er til morens eller farens bedste,” forklarer advokat Lone Falkenberg.

”Det er vigtigt at have stabilitet, og en far, der pludselig kommer ind i billedet, kan skade mere end gøre gavn, når der er gået så længe, og det er ikke til barnets bedste, hvis faren kommer rendende, når det passer ham .”

Psykolog Birgit Bruun er uenig. Hun mener, at en far sagtens kan komme ind i barnets liv, selv om der er gået tre år: ”Barnet vil selvfølgelig ikke få et tæt knyttet forhold fra starten, men et barn kan sagtens få en rigtig god relation med en biologisk far, selv om der er gået tre år. Hvis faren selv forsøger at skabe kontakt, så er han vel også interesseret i at være en stabil del af barnets liv.”

Beviser på faderskab

Til farens fordel siger loven, at hvis den mand, der er skrevet op som far, ikke anerkender faderskabet, kan statsforvaltningen beslutte, at der skal skaffes beviser for eller mod faderskabet. Disse beviser finder man oftest ved at lave en DNA-test. Loven siger også, at hvis barnet har en ukendt far, og en mand viser sig at være den eneste, moren har haft seksuel omgang med i undfangelsesperioden eller han på anden vis utvivlsomt er far til barnet. kan han anerkende faderskabet. Loven siger også, at hvis moren vil skrive sit barn op til at have en ukendt far, bliver hun sendt til samtale og vejledning i statsforvaltningen. Hun må ikke holde noget hemmeligt for retten.

 

En fars ret til sit barn

Foreningen Far er en forening, der rådgiver både fædre og mødre med alt lige fra skilsmisser til faderskabstests. De har set en stigning over de sidste 10 år i sager, der omhandler fædre, der ikke må få foretaget en faderskabstest, fordi moderen ikke har givet tilladelse.

Talsmand Lars Hansen siger: ”Den danske lovgivning giver kvinder mulighed for at nægte manden afklaring om det er hans barn og derved give ham mulighed for at være barnets far. Vi ser 100-300 sager om året, hvor kvinder på mere eller mindre kreative måder forsøger at nægte manden adgang til deres børn.”

Foreningen Far oplever ofte fortvivlede mænd, der står magtesløse: ”De har måske af omveje fundet ud af, at den kvinde, de har været sammen med, har fået et barn, men fordi der er gået tre år, kan de intet gøre, hvis kvinden ikke ønsker det testet.”

Foreningen Far mener, at stigningen af disse sager med stor sandsynlighed skyldes det, Lars Hansen kalder ’disko-insiminering’: ”Det er tit kvinder i 30årsalderen, der beslutter sig for, at nu skal de have et barn, og fordi det er dyrt at få kunstig befrugtning, er det nemmere at tage en tur i byen og være ubeskyttet sammen med en mand. Det giver det samme resultat.”

 

Faderskabet forpligter

Når et faderskab er blevet fastslået, betyder det blandt andet:

  • at faren har pligt til at forsørge sit barn
  • at barnet og faren har ret til at arve efter hinanden
  • at faren kan få samvær med sit barn
  • at faren kan få del i forældremyndigheden
  • at barnet kan få farens efternavn
  • at barnet kan få samme statsborgerskab som faren, hvis betingelserne er opfyldt.

Når faderskabet er fastslået, kan det normalt ikke ændres.

Læs mere her