Thomas’ historie

”Det er som om, der hænger en sort sky over mit hoved, hver gang jeg skal til de samtaler.” Sådan lød datterens besked til Thomas, efter han havde sendt hende til utallige samtaler i Statsforvaltningen med det håb at få myndighed over hende. Men efter mange år var datterens sind var ved at spalte, og derfor følte Thomas sig nødsaget til at give slip. Han har ikke set hende i snart fire år.

For mange år siden spillede Thomas teater. Her mødte han en skuespillerinde, der blev moderen til hans datter. Dengang opførte de en scene, hvor de spillede et par, der var blevet skilt og var oppe at skændes over et barn. Det scenarie har fulgt dem lige siden.

Thomas’ datter er teenager i dag. Hun bor hos sin mor, og Thomas har ikke set hende siden omkring hendes tiårs fødselsdag.

 

En fjern fortid

Dengang datteren blev født, forsøgte Thomas og hans ekskæreste at få det hele til at fungere, men det var svært, for Thomas havde to jobs at passe. Thomas syntes, at datterens mor var meget opmærksomhedskrævende, og i en periode følte Thomas, at han både skulle være far for sin datter og for sin kæreste. Det var hårdt. De to boede mere eller mindre sammen i de første fem år af datterens liv, men Thomas har aldrig været registreret med bopælsadresse hos sin ekskæreste, og de har heller aldrig været gift. Af den grund fik datterens mor forældremyndigheden, da de gik fra hinanden.

”Vi har aldrig flyttet rigtig sammen. Vi har talt om det, men det har ikke fungeret,” forklarer han.

Den dag, hvor Thomas kom hjem og opdagede sin ekskærestes datingprofil på internettet, var forholdet definitivt slut, og Thomas fik derefter kun sin datter at se hver anden weekend. En dag sagde Thomas’ datter til ham, at hun ikke ville hjem til sin mor. Thomas kunne mærke på datteren, at noget var galt, og han gik i Statsforvaltningen for at få dem til at undersøge sagen. De hørte ikke på ham. Heller ikke kommunen ville undersøge at fjerne datteren fra hjemmet.

”Jeg vidste, at min datters mor ville gå til politiet og være hæmningsløs, så jeg prøvede at gå gennem Statsforvaltningen, men det fungerede ikke særlig godt. Vi havde en psykolog inde, og en dag havde min datter det rigtig skidt, og den eneste, hun ville snakke med, var dén psykolog, men psykologen ville ikke tale med min datter. Dér tabte jeg rigtig meget for systemet, ” fortæller han.

Datterens mor ville ikke vedkende sig at kende Thomas særlig godt, og ifølge Thomas manipulerede hun hele tiden. ”Alt, hvad jeg overhovedet foretog mig, som kunne bygge bro mellem mig og min datter, blev saboteret og ødelagt,” forklarer han.

Datteren blev hevet i fra både morens og Thomas’ side, og til sidst følte Thomas, at hun delte sin personlighed i to: Hun blev én person, når hun var hos sin mor og én person, når hun var hos sin far. Hun blev frustreret og forvirret: Det ene øjeblik var hun glad, og i det næste øjeblik skreg hun op og græd og holdt ikke øjenkontakt. Hun virkede angst, når hun skulle til samtaler i Statsforvaltningen, og til sidst ringede hun til Thomas og fortalte ham, at hun følte, at der hang en sort sky over hende, hver gang hun skulle til samtale.

 

”Hendes mor ville have det hele”

”Min datter blev i dén grad manipuleret og tvunget til at please sin mor, men Statsforvaltningen sagde, at de godt kunne se igennem den slags. Jeg fandt ud af, at psykisk terror kunne de altså ikke gennemskue,” fortæller han.

Thomas tabte det, han selv kalder en forældrekamp, og til sidst fik han kun lov til at se sin datter i fire timer om måneden – under opsyn.

”Det var meget hårdt at være sammen med min datter, når jeg vidste, at hvis jeg bare gjorde den mindste smule forkert, så vil det blive fortolket og brugt imod mig. Det var en kæmpe belastning. Jeg kunne mærke, at min datter blev mere og mere skolet af sin mor, så hun havde ikke noget naturligt adfærdsmønster, når hun var hos mig.”

Fire timer om måneden var mere til gene end til gavn for Thomas, og han følte, at både han og hans datter blev kede af det. Derfor brød han kontakten til sin datter.

”Jeg var bange for, at min datter helt decideret ville spalte og gå hen og blive to personer, hvis jeg blev ved at hive i hende, fordi hendes mor trækker så hårdt den anden vej, som hun gør. Jeg vil ikke sige, at jeg har givet op. Det har været nogle hårde omkostninger. Jeg har valgt at se det, der er det vigtigste for min datter – og det er, at hun bliver et helt menneske.”

Kender ikke længere sit barn

Thomas er blevet indadvendt og depressiv og har det svært på sit arbejde. Han tænker hele tiden på sin datter

”Hun har givet mig rigtig meget. De perioder, hvor vi har været sammen, har gjort mig til et bedre menneske. Jeg har fået mere syn for livets mangfoldigheder og mange aspekter. Så det bedste, der er sket mig, det er hende. Og det bedste, der er sket for mig, er sket samtidig med det værste: Hendes mor. Det er et paradoks, og det er svært at forholde sig til. Hendes mor vælger at ville have det hele i stedet for at dele. Det ville ellers have været til vores datters fordel. Jeg forstår det ikke.”

Thomas har nogle kontakter, der gør, at han kan følge en smule med i sin datters liv – men han kender hende ikke længere. Han ved, at hun har det godt i skolen, og at hun har fået en kæreste, og det gør ham glad. Han håber for alt i verden ikke, at hun har taget skade af forældrekrigen. ”Jeg tror på, at det, at jeg har holdt mig på afstand, har gjort, at den krig, hendes mor har kørt mod mig, er stilnet af. Jeg håber, det har givet min datter luft til at være sig selv.”

Han tænker stadig over, om han gjorde det rigtige, dengang han brød kontakten. Det vil han spørge sin datter om, når han kontakter hende engang. Hvor mange år, der går, er ikke til at sige. Men at han vil i kontakt med hende igen er helt sikkert.

Thomas er anonym af hensyn til sin datter. Journalisterne er bekendt med hans rigtige identitet.